| Nyheder 2012 | ![]() |
| 18. februar | startede C-prøverne ved Jespervej i Nordsjælland, og Luna - den gamle tøs på snart 8 år - var på pletten og blev 1.vinder. |
| 4. marts | var der DRK-udstilling i Næstved. Bisca vovede sig i ringen og fik Exc. BH 3.vinder. |
| 11. marts | holdt Sydsjælland C-prøve på Harrestedgård, og Isabel
blev 4. vinder. Bisca startede
også, men var lidt for selvstændig... Palle Ingemann havde lavet en spændende, jagtrealistisk vinderklasse med walk up, 2 lange dirigeringer hvor 2 retningsbestemte søg lå som distraktioner lige i vindretningen, og sluttelig skulle 3 hunde og førere samarbejde om at tømme disse. |
| 12. april | så er Luna på bruttoholdet dvs. blandt de 6 bedste for Nordsjælland, for jeg kan ikke huske hvilken gang. Godt gået :-) |
| 22. april | var der WT ved Bårse i Sydsjælland. Annika havde
lavet en enkel men teknisk svær prøve, hvor specielt en
lang dirigering ind i skoven udviklede sig til dagens
killerpost i alle klasser. På en dag hvor kun halvdelen af vinderklassehundene gennemførte, bestod Isabel med 9 - 12 - 15 - 17 - 20 points, de 17 på killerposten :-) Luna var for en sjælden gangs skyld mindre inspireret og bestod ikke. |
| 29. april | afholdt Midtsjælland B-prøve i grusgraven ved Lange
Løng. Isabel klarede første post med
glans og 19 points, en trippelmarkering med én på vand
og to som liniemarkeringer. Men på post 2 var en distraktion for fristende, så da røg vi ud :-( Bisca bestemte sig for at hente vandmarkeringen inden nogen af dem på land nåede at blive kastet... |
| 4. maj | kørte vi til B-prøve ved Kulhuse i Nordsjælland.
En vinderklasse hvor prøvelederen ikke høstede megen
ros for post ét, hvor kun 8 af 30 startende hunde kom
igennem. Havde den ligget senere i prøven, havde det været lidt bedre, for jeg er bange for at en del vil betænke sig næste gang, der skal meldes til prøve: 310 kr plus som i mit tilfælde 4 timers kørsel for at være på i max 5 minutter:-( Post to var til gengæld super jagtrealistisk, bare den havde ligget som første post så mange flere hunde og førere havde haft glæde af den. Post ét var fri ved fod ca 100 meter mens to hvide duer - bling-bling - blev kastet som distraktion. Opgaven var et retningsbestemt søg min. 100 meter ude, hvor der skulle hentes 2 ænder: linie direkte mellem de to hvide duer på ret åbent terræn. Isabel hentede den første and, med en del korrektioner. Ved den næste and havde hun sølle hjælp af sin fører, der havde glemt hvor duen til højre lå....nå, hun fik da én and inden duen, som blev eneste fugl for temmelig mange andre deltagere. Bisca fik også én and inden distraktionen. |
| 2. juni | Luna blev også udtaget til det endelige hold for Nordsjælland, der vandt guld ved Hold- DM. Region Midtsjælland var vært ved Sophienholm i et udfordrende terræn, og Luna var med på 3 af 4 poster. Hun var rigtig træt til sidst, så de sidste apporteringer fra vand blev næsten til undervandssvømning, i følge Lotte. |
| 24. juni | holdt Sydsjælland WT i Suserup, en prøve der vil
gå over i historien på grund af vejret, for regnen
væltede ned fra start til slut. Jeg havde to sæt
regntøj og kunne skifte undervejs, men de stakkels
hjælpere og dommere, der arbejdede uden afbrydelser,
hvor må de have været gennemblødte. Og der blev drømt
mange drømme på ventelinien: om sofaer, varme tæpper,
ild i brændeovnen, varme drikke... Om det var vejrets skyld, ved jeg ikke, men kun 3 hunde gennemførte vinder klasse. Isabel blev 2.vinder, og Bisca blev 3.vinder :-) |
| 7. juli | var der WT i Midtsjælland i Fled Skov, et
charmerende sted midt i skoven, hvor posterne var lagt i
bekvem afstand i stjerneform omkring mødestedet, og alle
havde mulighed for at mødes på vej til og fra posterne. Og for at starte med det positive, så blev Luna 2.vinder, og Isabel gik super godt med 20-20-19 og 15. Men for at nå helt til tops, er det ikke nok at være god, man skal også have det fornødne held på dagen, - og dét havde hun godt nok ikke på vandmarkeringen. Oplægget var en enkelt markering på blankt vand med skjult nedfald, og vores holdkammerater scorede 19 og 20 points på en for vinderklasse ret simpel opgave, hvor hundene blev hjulpet af et ordentligt plask. Isabels kast derimod var helt kikset, landede i et træ som dummien stille og roligt faldt ned igennem for at lande helt inde ved bredden med et lille bløb, som Isabel ikke registrerede. Og det var en rigtig markeringspost, hvor man ikke kunne se hunden, men dermed heller ikke hjælpe den ;-( Vi fik den ikke hjem og var dermed ude af prøven, og det var godt nok ærgerligt, for hun var jo endt helt oppe, hvis og hvis og hvis... Ja, jeg har spekuleret rigtig meget lige siden: skulle jeg have bedt om en ommer, jeg vidste jo hvordan opgaven var for de foregående hunde ? kunne jeg have forventet bare et par points for at hun flere gange var i området ? kunne jeg have hjulpet hende anderledes ? Nå, resultatet bliver jo ikke ændret, så jeg vil glæde mig over at min lille hund gik så flot på de øvrige poster. |
| 18. november | var Isabel på sin tredie vinder-A i
år, ud af 3 tilmeldinger! Jeg har ikke helt forstået
lodtrækningssytemet og er bestemt ikke utilfreds, men
det virker temmelig uretfærdigt overfor de dygtige
vinderklasse folk, der bruger tid og prøvedage for at vi
andre kan komme på prøve, og som så ikke engang selv
kan være sikre på at komme på et rimeligt antal
prøver. Nå, prøven var egentlig på Rosenlund men jagten og dermed prøven var flyttet til Maltrup pga. af manglende fugle. I første såt stod vi front mod skytterne i andet geled dvs. at fuglene fra første geled faldt lige bag os i noget bøgepur, mens egne skytter - og de var fint skydende - leverede fugle i brombær og granskov foran os. Isabel masede i flere minutter med at hale en genstridig anskydning ud af et brombærvildnis 10-15 meter foran os, hentede en markering med lidt hjælp og fik en fasan lige i hovedet ude i terrænet, som hun fik lov til at tage. Hun blev dømt lidt belastet, dels fordi hun skulle være gået mere direkte på sin markering, dels fordi hun som anden hund (heller) ikke fandt fugl i det område, vi fik anvist. Tredie hund fandt fugl, men først efter at dommer og hund havde flyttet sig 20-30 meter og efter at have fået udpeget et nyt område 20-30 meter bag dét, vi var blevet anvist... Herefter et par såter med en enkelt fugl eller to til hver hund, men ikke de store udfordringer. Så begyndte der at ske noget: et par små remiser med få fugle, men hvor Isabel lavede en meget flot lang dirigering, ret spektakulær da det var på flad mark og alle kunne følge med :-) En såt senere gentog hun kunststykket: en mega lang, superflot dirigering gennem smågraner efter sit livs første sneppe, og det kørte bare :-)) Jeg var tæt på at falde ned fra det stød, jeg stod på for at kunne se hende ;-) Sidste såt var ulidelig lang, mindst en halv time tror jeg, og ikke en skid skete der. Jo der faldt en fasan 5 meter fra Isabel, som dommeren hentede, samt to stykker vildt til et par af de andre hunde, vi var 7 tilbage på dette tidspunkt. Jeg forstår ikke rigtig at dommerne ikke efterkom prøvelederens opfordring til at flytte hundene. Og så blev der ellers skudt så det var en lyst i Grusgraven, hvor Isabel og jeg stod på sidste opsamling og skytten skød 34 fugle. Dagens allersidste opgaver bestod i at efterapportere i Grusgraven, hvor hver hund først skulle over vand efter en fugl og dernæst hente én i frit søg. Fuglen over vand hentede hun fint, men så knækkede filmen og hun byttede den allersidste fugl til én, der var lige så død men åbenbart for fristende. Desværre stod én af dommerne ude i terrænet, så vores måske 3. vinder blev til nul og nix. Men sikken en dag. |