![]() |
|
![]() |
I 2002 bestod Tosca Brugsprøven, blev Bedste hund i begynderklasse på C-prøve og fik 2 x 1.pr. begynderklasse på B-prøver.
I 2003
har hun startet 3 gange i åben klasse på B-prøve og har
opnået 1.pr. hver gang.
Én start i åben klasse på A-prøve nåede hun i
oktober og fik også hér 1.pr.
Desuden har hun deltaget i åben klasse på C-prøver 7
gange, opnået 5 x 1.pr. og 2 x Bedste
hund.
Første halvdel af 2004 gik med drægtighed og hvalpepasning,
men ved årets slutning opnåede Tosca sin første placering
i vinderklasse på dummy-prøven i Melby.
Maj 2005 blev Tosca 1.vinder
på C-prøven ved Boltehus i Nordsjælland, og da hun samme dag
fik 1.præmie på skuet, blev hun dagens Bedste Dual Hund
i vinderklasse.
Og det kører lidt for Tosca nu, idet hun også blev 1.vinder
på C-prøven ved Vintersbølle i Sydsjælland i juli.
Alle gode gange tre: i november vandt Tosca sin
tredie 1.vinder i år på dummy-prøven ved
Sjælsmark i Nordsjælland, og på samme prøve blev hendes
datter Tilde Bedste Hund i åben klasse.
2006 er startet
rigtig godt for Tosca med vinderplaceringer
på flere C-prøver, og 4.vinder med CK
på B-prøven ved Bavelse.
Toscas største præstation har dog indtil nu
været Retrievermesterskabet, hvor hun kom med på finaledagen og først
røg ud på anden semifinalepost.
Desuden har hendes to døtre Tilde og Tuluna
rigtig ført sig frem.
Tilde har været Bedste Hund i åben
klasse på B-prøve og fået 1.præmie på
åben-A prøve, og
Tuluna har fået Udmærkelse i
vinderklasse på B-prøve, fået 1.præmie på
åben-A prøve og fået 1.præmie på 4oo meter
schweiss.
2007 er gået med hvalpe - B-kuldet - og
med en travl jagtsæson, men datteren Tilde har
holdt fanen højt og er blevet både 2.vinder og 4.vinder
på A-prøver.
2008 har været året, hvor også B-kuldet er begyndt at
føre sig frem.
Molly, Saxo, Basta, Flax og Bisca
har bestået Brugsprøven, Basta gennemførte
Unghundemesterskabet og har yderligere 3 x
1.præmie i begynderklasse, Bisca har 2
x 1.præmie begynderklasse, Bisca og Flax
har bestået Kvalifikationsprøven, og både Flax
og Molly har 1.præmie begynderklasse.
Fra T-kuldet har Tilde passet hvalpe det meste
af foråret, mens Luna er blevet både 4.vinder
og har fået Udmærkelse på B-prøve.
2009 den 14. april
en helt forfærdelig dag, hvor jeg fik bekræftet Toscas
kræftdiagnose og gik min sidste tur med hende, inden hun fik
fred.
Helt tryg og med hovedet i min hånd døde hun stille og roligt
bag i den bil, hun elskede.
En helt speciel personlighed, - MIN hund, - min fantastiske
jagthund, - min sorte raket når der skulle apporteres, - som
kunne løbe solen sort på en jagtdag, - jeg vil aldrig glemme
hende.