EIC

Exercise Induced Collapse (: kollaps forårsaget af fysisk (over-)anstrengelse)
kan være en voldsom oplevelse at overvære, idet hunden pludselig falder om, som om den er blevet lam i bagkroppen
men til forskel fra et epileptisk anfald er hunden ved fuld bevisthed.

Tilstanden er tilsyneladende ikke smertevoldende
og efter et kortere eller længere stykke tid kan hunden rejse sig, om end usikkert
og være parat til at fortsætte.

Set i mit 45-årige Labrador-bakspejl har sygdommen været til stede i årtier,
men når vi har set den på træningspladserne eller markprøverne eller jagterne
har den i mangel af bedre viden (i de sidste par år måske med bedre viden?) været forklaret med
at hunden er gået sukkerkold, har været i for dårlig kondition eller har trængt til vand.

Under alle omstændigheder har omsorgen, sukkeret, vandet eller hvilen gjort hunden godt
og løst problemet

- tilsyneladende, - for jeg vil med vores nuværende viden mene
at en meget stor del af disse hunde har haft EIC.

Gentesten
er relativ ny (2009) og jeg har kun fået testet 3 hunde, hvor 2 er EIC clear og 1 er EIC bærer.
Se Alle Poole-hunde

Raceledelsen for Labrador har foranlediget en undersøgelse af 100 udvalgte Labradors for EIC i efteråret 2009
og resultaterne af denne undersøgelse er tilgået Raceledelsen direkte, således at alle har adgang til dem
- og godt det samme
for umiddelbart virker det som om denne lidelse har en forholdsvis stor udbredelse i racen.

Læs mere om denne lidelse på Labradors hjemmeside www.labrador-retriever.dk under Sundhed