Gentests
er en super mulighed for opdrætterene i deres bestræbelser på at avle sundere hunde.

Jeg taler her om gentests for recessiv (vigende) arvegang,
hvor vi har mulighed for at spotte de raske anlægsbærere
og dermed kan undgå at parre dem sammen og derved få syge hunde.

De gentests der er i spil for Labradors for tiden er for
PRA, EIC og CNM.


Men man skal huske at der altid er et men
for hver gang det bliver muligt at teste for en ny arvelig sygdom
går der fuldstændig gentest i avlen,
forstået på den måde

- at alle tester over hals og hoved,
- at mange undlader at offentliggøre resultater om anlægsbærere, de fri hunde hører vi sjovt nok omgående om
- at mange ikke forstår at testen er et redskab der skal bruges
positivt,
- at man ikke ukritisk skal udelukke anlægsbærere fra avlen.


Vi skal ikke gerne derhen, at vi tester som sindsyge for alt hvad der kan testes for
og så glemmer helheden for vores dejlige race
og ender med at stå med Labradors, der er utypiske af sind og mangler brugsegenskaber og eksteriør.


Raceledelsen for Labrador
prøver at have fingeren på pulsen, som jeg ser det,
har avlsrestriktioner vedrørende PRA og har sat undersøgelser i gang af 100 hunde for EIC og 100 hunde for CNM.

Men effekten afhænger helt af om de involverede hundeejere er deres ansvar bevidst
og gør alle resultater tilgængelige, især de dårlige, for det er dem vi allesammen kan lære af.

Læs mere om disse tre lidelser på Labradors hjemmeside www.labrador-retriever.dk under Sundhed